Opslag

Kunne du tænke dig at arbejde med træ og høj præcision?

Du vil som erhvervspraktikant som bygningssnedker primært arbejde på vores værksted sammen med vores dygtige snedkere. I løbet af din erhvervspraktik vil du opleve, at bygningssnedkeren løser mange forskellige opgaver. Du kan være med til at reparere og montere vinduer og døre, opsætning af køkkener, og lægning af gulve eller sågar bygge eller reparere møbler. Reparation i forbindelse med vores skadeservice er også en del af vores mange opgaver.

Når din erhvervspraktik er ovre, vil du have lært, hvad forskellen på tømrer- og snedkerarbejde er, og at man som bygningssnedker arbejder med utrolig høj præcision og dedikation.

Hvis du gerne vil i erhvervspraktik hos Effektiv Byg A/S, skal du ringe på 70 273 273 og aftale en dag, hvor du kan komme forbi til en snak.

Om Effektiv Byg A/S

Effektiv Byg er en traditionel håndværksvirksomhed, der udfører professionel skadeservice 24 timer i døgnet samt kvalitetsbyggeri for vores lokale kunder. Vores primære forretningsområder er tømrer, snedker, murer, tagdækker og skadeservice. Desuden arbejder vi med miljøsanering, som er et naturligt bindeled mellem de traditionelle håndværksydelser og vores omfattende viden om skadeservice.

​​Effektiv Byg er en virksomhed med fokus på miljøet og har derfor specialiseret os i miljørenovering, hvor vi bl.a. arbejder med sanering af asbest, skimmelsvamp, bly, PCB m.m. Vores faguddannede medarbejdere  er naturligvis trænet i at håndtere de farlige materialer og derigennem medvirke til en øget bæredygtighed i dansk byggeri.​

Vi er naturligvis medlem af Dansk Byggeri og dermed omfattet af Byg Garanti.