Oversigt
I juniormesterlære hos Præstø Bagværk bliver man i vid udstrækning en del af det daglige arbejde på lige fod med resten af teamet. Alle gældende regler for unge under 18 år overholdes naturligvis, hvilket betyder, at der er visse maskiner og opgaver, man ikke må arbejde med.
Arbejdsopgaverne består blandt andet af forberedelse af deje til den kommende dag, afbagning af brød, fremstilling af kager samt betjening af kunder i butikken med salg af brød, kaffe, kager og morgenmad. Af hensyn til sikkerheden deltager unge under 18 som udgangspunkt ikke i arbejde med ovne ved meget høje temperaturer, men der kan med tiden være mulighed for at lære afbagning af produkter som fx wienerbrød, der bages ved lavere temperaturer.
Derudover er rengøring og oprydning en naturlig og vigtig del af hverdagen i bageriet. Kontakt erhvervsplaymaker asjte@vordingborg.dk eller indehaver Michelle på Praestobagvaerk@gmail.com