Oversigt

Juniormesterlære i Moena Mønshallerne
Hos os kan du i juniormesterlære prøve dig selv af med mange forskellige typer af opgaver inden for bygningsdrift og aktiviteter:

Holde pænt rundt om bygningerne på overgangen mellem vores haller og kommunens udearealer.
Sælge billetter og kaffe til vores gæster med et smil, herunder klargøre før og oprydde efter salgsbod.
Gøre rent, dække op, rydde af, vaske op, fylde op, tømme skrald, ordne vasketøj, klargøre rum, sætte plakater og skilte op og pille det ned igen.
Male vægge og hjælpe ved lettere håndværksopgaver.
Gøre klar til store arrangementer med bord- og stoleopstillinger, folde servietter, pakke bordanretninger.
Stå for aktiviteter og sunde snacks, klargøring og oprydning til Åben Hal.
Lave opslag på sociale medier, pressemeddelelser, hjemmeside og anden PR.
Være med til events og yde den venligste og bedste gæsteservice.
Søge penge fra fonde til aktiviteter og forbedringer i vores haller.
Hjælpe livredderne i svømmehallen med diverse forefaldende arbejde.

Vi er et team på 7 fastsansatte og omkring 20 timelønnede ansatte, med mange forskellige fagligheder og arbejdsopgaver i huset, lige fra ungarbejdere, der ikke har fået en uddannelse endnu, over livredderuddannede, til håndværksuddannede og universitetsuddannede.

Vi er et hus med rum til alle aldersgrupper og en bred vifte af interesser, generation efter generation. Vi arbejder på Møn for at gøre folks liv bedre, få flere med ind i fællesskaber, og at blive mere grønne, så også de kommende generationer kan få glæde af Møns største mødested, Moena Mønshallerne.

Hvis du vil være med til en gøre en positiv forskel for vores mange gæster og for Møn, glæder vi os til at få dig med på holdet!

 

Kontakt os i Moena Mønshallerne:

Inge-Vibeke Boysen

info@moena.dk

tlf. 55814201