Oversigt
Har du lyst til at arbejde med haver, grønne områder og udendørs anlæg?
Som juniormesterlærling hos os følger du vores dygtige anlægsgartnere i deres arbejde. Du bliver en del af hverdagen og får lov til at prøve kræfter med nogle af de opgaver, vi løser ude hos kunderne. Det kan fx være:
• anlæg af belægninger og stier
• etablering af bassiner, bede og beplantninger
• opbygning af haveanlæg og brolægning
• vedligeholdelse af grønne områder
• træfældning og beskæring
• opsætning af hegn
En anlægsgartner arbejder udendørs året rundt – i sol, regn, vind og alt det midt imellem. Som juniormesterlærling får du derfor masser af frisk luft og lærer, hvordan arbejdet foregår i alle årstider.
Når dit juniormesterlæreforløb er slut, vil du have et solidt indblik i, hvordan en anlægsgartners hverdag ser ud, hvilke arbejdsopgaver faget rummer – og hvorfor det kan være en spændende karrierevej for dig.
Om Enghavegård's Anlægsgartner A/S
Anlægsgarterfirmaet ENGHAVEGAARD's HAVESERVICE blev startet i 1988 Det startede småt, med 1-3 medarbejdere, men som kunde-kredsen voksede, blev der brug for flere, og i år 2001, efter mange års forløb, blev det til en 10-11 mand. Vi beskæftiger os med anlæg, vedligeholdelse, beskæring og træfældning. Enghavegård's anlægsgartner anlægger og vedligeholder haver og udenomsarealer - sommer og vinter - hos private, foreninger, virksomheder og offentlig myndighed. Et godt forhold til vore kunder gennem mange år er resultatet af et grundigt forarbejde, en høj kvalitet og levering til tiden.